mandag den 4. juni 2012

24 DAGE TILBAGE


24 dage - eller 591 timer - eller 53470 minutter tilbage inden dimissionen.

I dag havde jeg matematik eksamen; en skrækkelig oplevelse, som jeg vil forskåne jer, kvalitetsbevidste læsere, for. Det var en frygtelig og traumatisk oplevelse, så meget skal der dog siges.

  I går modtog jeg denne smækre forespørgsel fra den utrolige skattebasse Simon, som straks modtog likes i et hidtil uset antal:


  Jamen, kære Simon – det vil jeg da gerne. Intet emne er for småt eller ligegyldigt til, at jeg vil tage det under min kyndige, objektive og ikke mindst eneste korrekte behandling.

  Så i dag skal det handle om EM i fodbold. Benjamin har aldrig selv været den store fodboldfan – jeg blev født i skyggen af pølsedanskernes ”triumf” i Sverige i 1992, og siden da har ét været klart for mig: Folk burde mødes i deres små stuer og se på billeder af mig, ikke svedende mænd i stribede bluser, der pisker rundt som hyperaktive børnehavebørn på en græsplæne. Og så er de overbetalte.

  Som beskuer udenfor kultdyrkelsen af EM og fodbold er kun få indtryk nået min kulturbevidste person. Først kom de mange reklamer og billeder af den spanske paradise-wannabe Ronaldo, dernæst det purunge stjernefrø Shakiras hippe dansesteps til hendes uforståelige ”afrikanske” semisang ”Waka Waka”, og slutteligt har de to babes Nik og Jay atter udgydt deres spæde stemmer i anledning af det forestående EM. Noget, der skulle skabe nationalfølelse. Ha!



  Især sidste er på mange måder rædselsfuldt, for mens Ronaldo havde en krop som min, og Shakira forsøgte sig med zumbaagtig dans, er Nik og Jay stadig Nik og Jay, hvilket desværre trækker nedad. Bevares, det er ikke os alle, der har det kulturelle overskud til at se Kunstquizzen på DR K – men husk, at det var de samme babes, der udtænkte følgende lyriske strofer:

"Skru op for den aircondition...        
Det er Nik & Jay, der blænder op for en 'ryst-din-røv-session'"

Citat slut.

 Og nu har de så fået landsholdet med i en eller anden tumpet video (som i selv må finde). Hvorfor jeg nu automatisk vil associere dem med de to babes, når jeg nødtvungen skal se landskampe under EM.
  Derfor glæder jeg især til at gruppespillet er slut, og Danmark er ude, så jeg atter kan være centrum og genstand for alles opmærksomhed i det ganske land.






Og det er min mening, Simon. Velbekomme.

Jeg er jo som bekendt et unikt og henrivende eksempel på arten homo sapiens, og jeg forventer derfor en vis bifald og tilbedelse i anledning af mine skriverier her på finkulturens højalter.
  Derfor forventer jeg af alle læsere, at i spreder ordet om denne side. Husk, at kun sådan vil du kunne følge med i min actionprægede tilværelse frem mod eksaminer og dimission. Et drama uden lige, siger jeg bare!

//Over and out,
Benjamin

2 kommentarer:

  1. Kunstquizzen på DR K for the win! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunstquizzen er fantastisk! Elsker deres humor. Og Bente Scavenius. <3

      Slet