søndag den 3. juni 2012

25 DAGE TILBAGE


25 dage - eller 621 timer - eller 37279 minutter tilbage inden dimissionen.

Vær hilset, ven og gæst!

Jeg vil starte med at berolige de fans, der i går skuffet hungrede efter flere guldkorn fra min velskabte mund og tastaturfingre. Bare rolig – mine udgydelser stopper ikke. Men selv et idol og fetich symbol som Benjamin, kan ikke, trods sit altruistiske væsen, blive ved med at give og give og give. Den brede befolkning fik i går en mulighed til at opsuge og nyde mine velformulerede gloser.

(Altruisme = det modsatte af egoisme – fetich = noget/nogle, man har overdreven ærefrygt for.)

(Egoisme = optagelse af en selv)

  Desuden måtte jeg bruge dagen på at skrive autografer og hilsner til de mange fans, der ikke kan få nok af mit smækre væsen.



Men det væsentlige er, at jeg er tilbage. Imidlertid er jeg ikke i topform. Beklageligvis. Og hvorfor? Jo, svaret kommer her:

Selv om jeg jo, som bekendt, udmærker mig i alt tænkelig aktivitet, er jeg i særlig grad humanist – min blog, f.eks. er et direkte resultat af, at jeg på eminent vis skriver de smækreste tanker ned.

  Desuden er min humanistiske ånd direkte et resultat af, at jeg på længere sigt ønsker at yde hjælpearbejde blandt demange andre arbejdsløse humanister.



Men i morgen er der matematikeksamen, og min afsky for faget er atter blusset op. Jeg er simpelthen træt af det møg. Ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mit had på en civiliseret måde. Jeg har prøvet at finde en passende allegori, men jeg må opgive – ingen beskrivelse eller billedbrug vil kunne beskrive mit had til matematik.

(Allegori = sprogligt billede/symbol)

Husk at skrive med emner og idéer til denne finkulturens luksusblog, som jeg straks efter modtagelsen vil læse og derefter glemme. Dernæst vil jeg skrive et indlæg om dem, og præsenterer dem som mine egne.

Husk at nyde læsetiden! Den varer kun indtil næste eksamen.

//Over and out,
Benjamin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar