torsdag den 31. maj 2012

28 DAGE TILBAGE


28 dage – eller 692 timer – eller 2493887 minutter tilbage inden dimissionen.

Velkommen min ven – så ses vi igen. 

For det første vil jeg gerne undskylde. Jeg er jo – som alle ved – den ypperste perfektion. Det er altid en magisk oplevelse at snakke med mig og læse min kloge ord – tro mig, jeg ved det, for jeg er nok den, der gør det mest.
  Imidlertid begik jeg en forfærdelig fejl i går.


Jeg ved det godt. Det er utåleligt. 

  Du tænker jo sikkert – ”Benjamin, du er jo en unik repræsentant for homo sapiens. En lille stavefejl gør ingen skade!” – det er selvfølgeligt rigtigt, men hvad bliver det næste? Snart er mit sprogbrug på samme niveau som TV2-journalisternes, Medinas eller samtlige pizzeriaejere i Danmark.


Men jeg skal nok rete op på skaden! Det lover jeg!



I morges holdt vi fødselsdag for min søster, der fylder 14. Som den gode bror jeg er, gav jeg hende et glas Nutella. På den måde vil hun hurtigere kunne opnå min eftertragtede kropsform.

I dag er dagens program, at jeg vil lave et vendespil med diffrentialkvotienter og stamfunktioner, jeg skal kunne til på mandag til matematikeksamen. På den måde kan jeg måske bilde mig ind, at matematik er sjovt, og at det er meningsfyldt at læse op til skriftlige eksaminer.

Men ellers er mit liv stille og roligt.

Nå jo, og apropos stavefejl er det altid morsom at kigge ind på den her side. Jeg var underholdt i hele 5 minutter.

//Over and out,
Benjamin

P.S. Skriv endelig til mig med emner, spørgsmål eller kommentarer, som jeg kan tage op! Jeg er jo et interessant og kreativt menneske, men hvis i har forslag vil jeg MEGET gerne høre dem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar