mandag den 28. maj 2012

31 DAGE TILBAGE

31 dage - eller 762 timer - eller 45766 minutter tilbage inden dimissionen.

For det første: tak, forbi du kiggede forbi! Lad mig forklare, hvorfor du i speciel grad skal have en tak:


Efter at bloggen havde sin storhedsperiode for et par dage siden, har det set sløjt ud. hvilket er uforståeligt, da jeg uden tvivl er det mest interessante menneske, der laver blogs. For tiden. Måske med undtagelse af mode-Joanna. Men ellers rummer blogverdenen kun uinteressante wannabees som Moey Joe, MGP-Anne, eller alle de andre indholdsløse dåser derude hos Bloggers Delight.
  Igen står jeg måbende tilbage. Hvorfor? Og konklusionen er den samme: Pøblen forstår sig ikke på god kvalitet. Så derfor - TAK, du kvalitetsbevidste væsen, at du kigger her forbi. Det gør mig oprigtigt glad

Dagens anbefaling går til Rema 1000's udvalg af discountis. Ikke fordi jeg er tilhænger af product placement, men når man for 3 kroner kan få en is, burde alle have en pæreformet kropsform her i sommerheden.
  Remais - yes sir!


I dag fik jeg ryddet op i de noter, jeg ikke mere skulle bruge - farvel til alt historie-, naturgeografi- og engelsk-relateret. Lækkert! Tror aldrig jeg får afbetalt min gæld til regnskoven, så til de truede søkøer slash manater skal lyde en oprigtig undskyldning på forhånd. Jeres offer vil ikke være forgæves! 


Min rituelle gåtur blev afviklet uden dramatik. Hvilket er ærgeligt. Ville gerne have skrevet, at jeg blev angrebet af vilde dyr, eller at jeg fik kaffe hos Lotte Heise på vejen. Det ville sikkert optimere min visningsstatistik.

Engelsk eksamen i morgen. Wish me låck! 

//Over and out,
Benjamin

1 kommentar: