onsdag den 23. maj 2012

36 DAGE TILBAGE

35 dage - eller 883 timer - eller 53006 minutter tilbage inden dimission.

Sidste officielle skoledag.
Kl. 08:07   -   Morgenmad på skolen. Fiberboller og syltetøj fra plasticbægre. Hvilken gourmetoplevelse. Rektor kigger forbi, og husker os på, at en testdag er en festdag. Right. Og jeg er Sanne Salomonsen

Kl. 09:04   -  Revy i samlingssalen, hvor der kun er plads til 70% af de mennesker, der skal være. På utrolig vis modtager min gamle samfundsfagslærer årets TILF-pris. Right. Og jeg er Sanne Salomonsen.

Kl. 10:12  -  Vi mødes i klassen og spiser afskedskage. En lækker, marcipanovertrukket chokoladebryllupskage. Lækkert. Min kage går fra hinanden, og jeg må på vulgær vis indtage den i håndfulde istedet for på civiliseret vis at spise bidder. Bagefter får jeg kvalme, og jeg finder ud af, at jeg ikke har min vandflaske med. Memo til mig selv: ingen kage før kl. 12:00 fremover.

Iøvrigt er jeg endeligt kommet på forsiden af Mulernes hjemmeside efter 3 års intens jagt på anerkendelse. De forstår sig åbenbart ikke på  sand star quality. Nu må pøblen nøjes med det, hvad de kan få dér. Eller følge med her. Der er trods alt nok Benjamin til alle.

//Over and out,
Benjamin





Ingen kommentarer:

Send en kommentar